Litra Mx - Diesel DC 2 skinne jævnstrøm

I perioden 1960-1962 anskaffede DSB 45 dieselelektriske lokomotiver fra NOHAB i Trollhättan.Lokomotiverne var en slags sidebaneudgave af MY-lokomotiverne, og fik litra MX.De havde samme karakteristiske ”rundsnudefacon” som MY´erne, og var som disse udstyret med amerikanske GM-motorer, men på trods heraf var der både visuelt og teknisk væsentlig forskel på de to lokomotivtyper, blandt andet var MX´erne en smule kortere end MY´erne, og fordelingen af riste på siderne var anderledes.MX-lokomotiverne fordeltes med de første 20 lokomotiver til driftsområde øst, og de sidste 25 lokomotiver til område vest, og denne fordeling holdt sig stort set uændret helt frem til omkring 1985, idet dog MX 1001-1003 i visse perioder kørte i område vest.MX 1045 ankom som det sidste MX-lokomotiv til Århus 18. august 1962 i tog 2955, og sattes i drift 20. august i tog 3995.Øst-lokomotiverne MX 1010-1020 ombyggedes omkring 1972-1973 med ITC, til anvendelse sammen med de dengang nye Bn og Bns-vogne, og disse 11 lokomotiver anvendtes herefter primært på Frederikssundbanen, Kystbanen og på lille syd.I område vest anvendtes MX-lokomotiverne både på side- og hovedbanerne, og til både gods-, person- og blandettog. Der er stort set ikke det tog der ikke på et tidspunkt har været fremført af en eller flere MX, og på grund af det lavere akseltryk end MY´erne, kom de stort set overalt, blandt de mere specielle baner som MX´erne trafikerede, var Skive-Glyngøre og den skæve bane mellem (Randers)-Laurbjerg og Bramming-(Esbjerg).Men de anvendtes også i landsdelstrafikken, eksempelvis var nattoget P 594 således i K79 fremført af to MX-lokomotiver mellem Århus og Nyborg, og talrige intercitytog har også været fremført med MX i tidens løb, både mellem København H og Korsør, og mellem Århus H og Nyborg/Ålborg/Frederikshavn.MX-lokomotiverne var ved leveringen brune, i præcis samme design som MY-lokomotiverne, men alle lokomotiverne ommaledes senere i designfarverne rød/sort.ITC-lokomotiverne MX 1010-1020 ommaledes allerede i 1972-1973, MX 1010 i øvrigt som det absolut første lokomotiv. På dette tidspunkt var den endelige designguide endnu ikke på plads, så påskrifterne på disse lokomotiver var anderledes end på de efterfølgende, især MX 1010 adskilte sig væsentligt fra de øvrige.På de jyske MX var pufferplankerne på de rød/sorte lokomotiver røde, hvorimod de på de sjællandske var sorte, der var dog enkelte undtagelser, og i 1982 ommaledes MX 1004 i rød/sort som det sidste MX-lokomotiv.Med leveringen af MR-togsættene i første halvdel af firserne og elektrificeringen af Kyst- og Vestbanen på Sjælland i sidste halvdel af firserne, blev MX-lokomotiverne gradvist overtallige, og fra 1986 begyndte DSB at udrangere lokomotiverne.En del solgtes til privatbaner rundt omkring, mens andre huggedes op. I de sidste driftsår samledes de tilbageværende MX-lokomotiver i område øst, hvor de blandt andet anvendes i to- og trespand i Danlink-togene mellem Rødby Færge og Østerport, samt i lokale godstog på godsforbindelsesbanen.Da S-banen til Frederikssund åbnede i 1989, blev også ITC-MX´erne arbejdsløse, og omkring 1992/1993 blev de sidste MX-lokomotiver taget ud af drift.Ud over farveskiftet var der også andre visuelle ændringer på MX-lokomotiverne gennem tiden, blandt andet montering af fødeledninger, ITC-klapper, færdigmeldingsblink og frontplove, og så fik ITC-MX´erne 1011-1020 i 1986-87 indbyggede slutsignaler, præcis som på de MY der på samme tidspunkt blev udstyret med elvarme.Ingen MX-lokomotiver fik elvarme, og bortset fra forsøgslokomotivet MX 1016, fik ingen MX ATC i DSB-regi, det har nye ejere dog efterfølgende ladet indbygge i enkelte MX.I dag er der stadig et større antal MX i drift for forskellige operatører, primært i Danmark og Sverige, og hvor de i DSB-tiden var enten brune eller rød/sorte, så findes de i dag i stort set alle regnbuens farver.